Dirigent Niels Bo EmgrenNiels Bo er uddannet klassisk sanger og sangpædagog og debuterede fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium i 2001. Senere har han studeret kor-ledelse hos Alice Granum på Det fynske Musikkonservatorium, med hvem han har udgivet den anmelderroste bog: Syng ud – Syng op.

Niels Bo har som sanger været fastansat i DR-Radiokammerkoret, tilknyttet Den jyske Opera, sunget mange liedkoncerter i Europa og USA og medvirket som solist ved utallige kor- og orkesterkoncerter. Derudover fungerer han til dagligt som organist ved Bryrup, Vinding og Vrads Kirker i Silkeborg Provsti. Hans alsidige evner som sanger, pianist og dirigent har desuden gjort ham til en afholdt stemmecoach.